Hyrdehund.dk

Hyrden

Der stilles mange krav til hyrdens forståelse af såvel hundens som fårenes adfærd, når der arbejdes med hyrdehunde i fåreholdet.

Det er nødvendigt at kunne aflæse fårene, for at være forberedt på hvor flokken vil bevæge sig hen. Det er ligeså vigtigt, at vide hvornår hunden skal støttes eller bremses.

I det daglige arbejde i fåreflokken, vil den opmærksomme hyrde hurtigt opdage hvilke får, der er stærke eller svage. Denne information skal så kombineres med den viden, som hyrden har om hundens stærke og svage sider.

At arbejde med får og hunde samtidigt kræver et godt overblik, et godt kendskab til fårene og hunden, samt et godt lederskab overfor hunden. Lederskab er kun godt, hvis hyrden er fair, og dermed støtter og dæmper hunden i arbejdssituationen.

Kort fortalt er hyrdens rolle at være magnet og vejviser for fårene og en troværdig leder for hunden.

Nedenfor er der mulighed for at hyrde får på skærmen. Musen lægger tryk på fårene, som en hund ville gøre det. Er trykket for stort stikker fårene af, og er hunden det forkerte sted, eller har den forkerte afstand til fårene, løber fårene ikke ind i indhegningen.

Siden sidst opdateret 20. juli 2009

Alle hunde af hyrdehunderacer er velkomne til træning og på kurser med Team That´ll Do

Kontakt Team That´ll Do:

tlf. 21 69 81 08

mail jj@hyrdehund.dk