| Mennesket har fra meget tidligt i vores æra her på jorden, benyttet sig af hundens naturlige anlæg for at jage i flok. Mennesket har forstået at indtage pladsen i hundeflokken som jagtlederen, og dette samarbejde har været effektivt i jagtsituationer, og når husdyrene skal samles og håndteres.
Gennem tiden har mennesket selekteret for de egenskaber hos hundene, som har været ønskelige i den funktion, hunden har haft under de givne vilkår. Dette har udmøntet sig i de mange forskellige hunderacer, som vi kender i dag. Mange af disse racer er opstået på baggrund af behovet for at have en arbejdende hyrde- eller vogterhund, og selvom formålet med at holde hund i dag ofte er anderledes end tidligere, har mange af racerne stadig hyrdeegenskaber.
Disse hyrdeegenskaber kan vise sig under en test for hyrdeegenskaber. Denne test kan udføres på får, ved at hund og fører går rundt om en lille fangfold af grinder, hvori der står et par hundevandte får. Grinder er betegnelsen for korte hegnselementer af metal, som effektivt afskiller fårene fra hunden og stadig giver hunden frit udsyn til fårene. Fangfolden er cirkulær og af en sådan størrelse at fårene frit kan bevæge sig rund.
Selve testen består i at betragte hundens adfærd og fårenes reaktion på denne. Vi taler om at hundens hyrdeinstinkt skal tændes. I første omgang skal hunden vise interesse for fårene. Ved hundens første møde med får, er det ganske naturligt for den at vise en vis usikkerhed og eventuelt søge støtte hos sit menneske. Hunden skal derefter vise tegn på at forsøge at få fårene til at flytte sig for den.
Senere trin er at arbejde med løse får. De første gange, hvor der arbejdes med løse får kan det være nødvendig at holde hunden i snor. Hunden er et rovdyr, og fårene er deres byttedyr. Uden menneskelig indblanding gælder dette forhold altid, og det er ikke kun gældende for vilde hunde men også for familiehunde og fårehunde. Fra fårets og fåreavlerens synspunkt er hunde altid potentielle skadevoldere. De skader, der kan opstå, er ikke kun af fysisk karakter, da stress kan foranledige døden for et får.
Fårehyrdens rolle er at arbejde med hunden på en sådan vis at fårene ikke stresses unødigt, men at dyrene ledes i den ønskede retning, ved brug af kendskab til såvel fårenes som hundens naturlige adfærd, som i den givne situation skal styrkes eller dæmpes.
Grundlaget for et godt samarbejde mellem menneske, hund og får er derfor et godt kendskab til adfærd, og en gensidig respekt opnået på grundlag af forståelse. Når dette samarbejde er oprettet, er nogle af sidegevinsterne lettere behagelige arbejdsgange for hyrden, et meningsfyldt liv for hunden og sunde får med gode produktionsresultater.
© J. Johnsen 2007
Eftertryk kun tilladt med forfatterens tilladelse
|