Info om Hyrdehund.dk:

 

 

Får

 

 

Hund

 

 

Fårekursus

 

 

Hyrdehundetræning

 

 

Hundekursus

 

 

Hvem er vi...

Fårene »

 

Når der skal arbejdes med får og hyrdehunde, uanset om årsagen er arbejde i fåreholdet eller hyrdning som hundesport, er det af altafgørende betydning, at fårene respekteres som levende væsener med ret til en fair behandling. Får er meget venlige dyr, som er langt mere end træningsobjekter for hunde.Fårehyrdens rolle er at arbejde med hunden på en sådan vis at fårene ikke stresses unødigt, men at dyrene ledes i den ønskede retning, ved brug af kendskab til såvel fårenes som hundens naturlige adfærd, som i den givne situation skal styrkes eller dæmpes.

 

Grundlaget for et godt samarbejde mellem menneske, hund og får er derfor et godt kendskab til adfærd, og en gensidig respekt opnået på grundlag af forståelse. Når dette samarbejde er oprettet, er nogle af sidegevinsterne lettere behagelige arbejdsgange for hyrden, et meningsfyldt liv for hunden og sunde får med gode produktionsresultater.

 

Får er flok- og flygtdyr. Dette er skal hyrden og hunden altid arbejde ud fra for at nå frem til situationen, hvor der er gensidig respekt får, hund og hyrde alle i mellem. Eksempelvis vil et et får, der er kommet væk fra flokken, vil blive meget stresset og kan opbygge et desperat mod til at angribe hunden eller på anden måde kaste sig i døden. Af denne grund skal fåret, der er kommet væk fra flokken, have plads til selv at søge hen til flokken igen. I mange situationer er det, af hensyn til dyrenes stressniveau, hensigtsmæssigt at lade flokken komme hen til det enlige får.

 

Hundetrænede får vil altid søge hen til hyrden (hvis denne ikke tidligere har skuffet fårene ved sin adfærd, og hvis fårene kan fornemme at hyrden kan styre hunden). Hyrden virker som fårenes sikre sted, og hyrden kan dermed indtage positionen som lederfår. Hyrden kan dermed lede fårene i den ønskede retning, støttet af det tryk hunden lægger på fårene.

 

Får er ikke dumme dyr - de er bare ikke mennesker. De er derimod gode til at aflæse mennesker og hunde. Det er nødvendigt for et byttedyr, at kunne aflæse potentielle fjenders, for dermed at kunne sikre egen overlevelse. Får er gode til at bedømme og visuelt genkende eksempelvis ansigtstræk. Det er påvist at får er i stand til at genkende og skelne mellem mindst 50 forskellige fårs ansigtstræk ved brug af synet alene. Det samme resultat er nået ved ansigtstræk hos mennesker, og sandsynligheden for det samme gælder for ansigtstræk hos hunde er stor.

 

Det er dog ikke overraskende, da det er af stor betydning for byttedyr, at genkende og huske potentielle skadevoldere udfra tidligere oplevelser. Det spiller en vigtig rolle for at overleve som byttedyr.

 

Hunden er et rovdyr, og fårene er deres byttedyr. Uden menneskelig indblanding gælder dette forhold altid, og det er ikke kun gældende for vilde hunde men også for familiehunde og fårehunde. Fra fårets og fåreavlerens synspunkt er hunde altid potentielle skadevoldere. De skader, der kan opstå, er ikke kun af fysisk karakter, da stress kan foranledige døden for et får.

 

 

Aktuelt »

 

Hyrdelejr i Norge sommeren 2013

 

 

 

 

 

hyrdehund.dk © 2011 • Privacy Policy • Terms Of Use